Hvad tilbyder jeg

Stress og udbrændthed

Jeg hjælper dig, der måske er sygemeldt med stress eller på vej til at få stress. Fokus er på at forstå, hvad der sker, når man får stress, hvad man kan gøre og hvordan man kommer styrket igennem. Fokus er også på at give dig redskaber, så du fremadrettet kan undgå at komme i samme situation.

Forvirring, usikkerhed, tristhed

Har du mistet lidt af meningen og retningen i livet. Ved du ikke helt , hvilken vej du skal gå nu, er du måske forvirret og lidt trist til mode. Og ønsker du at vælge det du selv har lyst til, fremfor det andre forventer. Men hvad er det så du har lyst til? Og hvad er det særlige du kan?
Jeg giver dig værktøjer til at kigge godt og grundigt indad, og få øje på det helt specielle ved netop dig – også på de begrænsninger du ubevidst sætter for dig selv. Sammen arbejder vi med hele dig, og sætter dig i stand til at foretage de mere rigtige valg fremadrettet.

Eksamensangst eller præstationsangst

Står du overfor en vigtig eksamen eller præstation? Og ved du at det betyder søvnløse nætter, nedsat appetit, utilpashed og urimelig adfærd overfor dine nærmeste og dig selv?
Et af de mest effektive redskaber til en positiv og mere optimistisk indstilling med mere overskud, når du skal præstere, er den kliniske hypnose. 3 sessioner er tilstrækkeligt for de fleste. Du kan læse mere om hvad hypnose er her.

Bange for at flyve

Begynder du at svede ved tanken om, at du skal ud at flyve? Ødelægger det  ret meget for dig at skulle afsted på en dejlig rejse, fordi der indgår en flyvetur i  den?
3 hypnose sessioner er tilstrækkeligt for de fleste, så er det at flyve en markant anderledes oplevelse, med mere overskud og accept.

Krise og sorg

Har du været ude for noget, der har bragt dig ud i en reel krise?
Har du oplevet en sorg, du synes, det er virkelig svært at komme igennem, og som du gerne vil støttes i?
Fokus er på at forstå, hvad der sker for et mennesker, der er i krise. Og på at forstå, hvordan krisen påvirker netop dig, med din historie og erfaringer. Fokus er også på at give dig værktøjer til at komme stærkere ud på den anden side.